Akvarellerne tager udgangspunkt  i min rejse til Kina sidste efterår.  De er ikke særlig topografiske, men man fornemmer vel, at det er en slags flodlandskaber.

Mine billeder (og det gælder både olie og akvarel)  handler altid om noget, jeg har set (flodlandskaber - Elben eller Yangtsekiang - bylandskaber, mennesker, ørkner og bjerge).  Men de er som sagt ikke topografiske; de forestiller ikke udgangspunktet, men består af en række erindringsforskydninger, spejlinger og genspejlinger, inspirationer og inventioner.

Maleprocessen forvandler det sete til en ny virkelighed, der minder om noget, jeg ikke har set før. Jeg må til- føje, at olierne på papir indtager en særstilling; de er rene improvisationer over helt tilfældige farveforløb.          Bent Stubbe Teglbjærg - april 2003

Der findes et berømt litterært mini-mesterværk, Xavier de Maistres “Rejse i mit kammer”.  Et vidnesbyrd om, at tankekraftens landskab er større og videre end den fantaserende ophavsmands domicil.  Maleren Bent Stubbe Teglbjærg rejser meget, opsøger på fjerne togter vilde og vidunderlige landskaber.  Men dem han maler er dem han i forvejen ejer. Som landskabsmaler er han kun i ringe grad topograf.  Stedernes landskab er til for at vække hans eget.  De store landskaber kryber ned i hans maleriske skriftligheds lille landskab, som er mere end stort nok for beskueren.  Stubbe Teglbjærg er sprogkyndig og litterært funderet, i modsætning til mange malere, der er illitterære og ordblinde, og det er måske derfor hans billedkunstneriske sprog baserer sig så afgørende på det skriftlige, kalligrafiske.  Et grundbillede i hans produktion er et simpelt landskab, jord forneden, himmel foroven, og en horisontlinje bølgende, skriftlig og med forgreninger som antyder naturlinjer og - karakterer. Men dette grundbillede må ses i tankerne, det er efterhånden helt tildækket af vildtgroende temavariationer.

Den måde Stubbe Teglbjærg har behandlet sin billedkunstneriske skrift på, vidner om distanceringen af det litterære og tilnærmelsen til det musikalske.  Det er en betydningsfuld bevægelse. Musikken er jo det, som ifølge vistnok Schopenhauer, al kunst higer imod.  Og Stubbes skrift udvider og udvikler sig, den får fortykkelser og bliver til områder, den bliver til heftige skraveringer og fartspor og giver derved billederne en flyvende og atmosfærisk karakter.  Landskabstemaet bredes ud mellem den store åbenhed og nærhedens landskab, byens og murenes landskab.  Den lille struktur er en del af den store struktur.  Et murfelt og en bjergkæde er dele af samme helhed.  Bjergtindernes omridslinjer kan have samme skriftlighed som et stykke smædegraffiti eller en lokumstegning.  Det bærende er strukturen, som hos Stubbe Teglbjærg ofte netop aftegner sig i farvens og selve farvestoffets struktur.  Farven kommer - oftest vakt udefra - indefra.  Den er en klangfarve, en toneart af hvis grund pletter, linjer, formkarakterer og - komplekser løfter sig som noget melodisk.

En udvikling i Bent Stubbe Teglbjærgs kunst markeres af det forhold, at hvor hans billeder før var en slags tavler med skrift, så er de nu, mere og mere, blevet tavler for skrift.  Udviklingen ligner den berømte erkendelse, at ”mediet er budskabet”.  Maleriet er således hos Stubbe ikke så meget mere et middel til at frembære noget, f.eks. en slags skrivning, men noget selvtilstrækkeligt.  Maleri som maleri.  Og som om det ikke kunne være nok med at citere fra andre, kan man bytte om på en formulering, der er brugt om Aksel Jørgensen, og sige om Stubbe Tegl- bjærgs maleri, at det beskriver turen “fra landskabets maleri til maleriets landskab”.  Farverne er ikke de sete, men de oplevede.  Det kalligra- fiske budskab er væk, og dog ikke spor væk i hans maleri.  Skriftbevægelsen er blot lagt ind i - og gjort identisk med - beskuerens øjenbevæ- gelser når de aflæser billedfladen, som er rene kærlighedsbilleder af vor umistelige jords strukturer.   Forfatteren og kunstanmelderen Bent Irve

Nekrolog - Politiken 25.09.04:

Bent Stubbe Teglbjærg, der blev 78 år, var som kunst­ner rundet af den tradition for et lyrisk-abstrakt maleri, der slog igennem i det danske kunstliv i 1950erne. Og det er sådan - som en lyrisk og lysende kolorist - man kender ham fra forskellige danske sammenslutninger, senest Kammeraterne, hvor han blev medlem i 1986. Han studerede arkitektur og sprogvidenskab, før han lod sig uddanne på Rostrup Bøyesens skole 1948-50. Debuten fandt sted på KB, Kunstnernes Efterårsudstilling, på Den Frie i 1951.

Bent Stubbe Teglbjærg, der i løbet af sin karriere fore­tog et utal af studierejser til det meste af kloden og bl.a. i længere perioder var bosat i Athen og senest Hamburg, har holdt en række udstillinger i ind- og udland. Blandt hans mange udsmykningsopgaver er Høsterkøb Skole, Birkerød Rådhus og Sankt Annæ Gymnasium - og så sent som sidste år Statoils administrationsbygning. Hans kunst blev udtrykt ikke bare i olie, men også i akryl og keramik - og meget ofte i akvarel, hvad man senest kunne opleve sidste år i Galerie Gerly, som lagde vægge til en række billeder inspireret af en rejse til Kina.

Bent Stubbe Teglbjærg har beklædt en række tillidsposter, bl.a. i Statens Kunstfond, ligesom han i perioden 1988-93 var formand for Interna- tional Arts Associations danske nationalkomite.

Opdateret 15.12. 2010