Også på denne udstilling iagttager man en ny kompositionsteknik, idet nogle af billederne på allerøverste etage bevidst synes at bruge genstandsfrie områder til at accentuere billedverdenen, således som man ser det i det afbillede maleri “Selvfed livsstil: Prinsessen på Ærten”, hvor disse “huller” gør det lettere at trænge ind i billedverdenen.
Skulle man uanset foranstående have svært ved at finde ud af, hvad det er, Saietz vil med sine livsstilsbilleder, er der hjælp at hente i Thomas Bobergs “Debutantens sidste digt’, fra digtsamlingen Livsstil,” gengivet i ferniseringsindbydelsen og indeholdende bla. disse strofer:
Når I bliver bange, er det, fordi I
ikke har nok i boksen
ikke har nok værelser i huset
ikke stort nok køkken
ikke lokummer nok
ikke prestige nok
ikke reklamer nok
ikke silikone nok i patterne.
Jens Chr. Jensens billedverden synes - omend på et dybere plan - ligeledes at kunne betragtes som kommentarer til det moderne liv med sin rigt facetterede og mangfoldige billed- og skulpturverden, bygget op over naturens materialer, ubearbejdede eller bearbejdede, omskabt til selv- beroende værker med en ny identitet. Materialerne er for de flestes vedkommende brugte, ofte med spor at at være fundet i naturen, “objets trouvés”, som man kalder dem i kunsthistorien og især er kendt fra surrealismen. Udstillingen tæller 45 værker, meget forskellige i materiale- forbrug, og derfor umiddelbart vanskelige at få hold på, men med stilhed og ro som et fællestræk, understreget af visse skulpturers tempel- eller pagodepræg og af andre værkers spor at forgængelighed. Måske kan man gå det skridt videre og samlet tale om en slags religiøsitet eller om et memento mori. Under ét synes man at kunne betragte de to udstillinger som en moralsk advarsel imod livets udvendighed eller “tidens ulidelige lethed”
______________________________________________________________________________________________________________________
Gunnar Saietz i Galerie Gerly med "Halunker og mutanter"
Set af: N.H. Clausen - Kunstavisen 2/2002 - februar/marts
Ifølge kunstneren skyldes udstillingens noget påfaldende titel, at han i efteråret 2001 i sin have fandt nogle jordskokker, der formmæssigt syntes at være en tredimensional pendant til Saietz' "flade" billeder. At udstillingen netop kom til at hedde Halunker (små nøgne stakler) og mutanter (noget, der forandrer sig), skal vel ses i forbindelse med de billeder, som jordskok- kerne inspirerede til.
Ser man nærmere på billederne, forekommer det imidlertid - bortset naturligvis fra fotografierne af jordskokker - vanskeligt at se nogen forbind- else mellem havefundet og det fantastiske surreelle Hieronymus Bosch- eller Breughel-sceneri, der udfolder sig på lærrederne.
Måske ikke så mærkeligt endda: Historien og billederne er nemlig begge symptomatiske for Gunnar Saietz' fantasi og humor, der på denne ud- stilling udfolder sig så godt som aldrig før. Her er avisstumper malet sammen til harmoniske helheder, gjort levende af fantasivæsener, hybrid- former af mennesker og dyr, i fantastisk-realistiske by- og landskaber af panoramakarakter.
Bortset fra to billeder fra henholdsvis 1990 og 1996 er der tale om billeder, malet inden for de sidste par år, de fleste endda malet i 2002. Selv om udstillingen ikke er stor, synes det muligt at aflæse den udvikling, Gunnar Saietz for tiden er inde i. Det er nok ikke helt tilfældigt, at det store billede nr. 12 på 1. sal - efter min mening udstillingens bedste - har fået navnet "Halunker og mutanter".
Gunnar Saietz er ganske vist på ingen måde en "halunk" men nok en "mutant", altid i stadig bevægelse og afprøvende nye veje, noget der i ganske særlig grad er lykkedes for ham på udstillingen i Galerie Gerly.
De tre bronzeskulpturer med titlerne "Obelix", "Sejlet" og "Vingeskudt basfugl" ligner - naturligvis - i deres på én gang enkle, fantastiske kantet- hed ikke de skulpturer, der er nok af på det danske kunstmarked.
Gå ind og se udstillingen! Den lukker snart.
Opdateret 24. februar 2007
Set af N.H. Klausen – Kunstavisen nr. 2 - 2007
Gunnar Saietz og Jens Chr. Jensen i Galerie Gerly med livsstilsbilleder, skulpturer og assemblager.
Tilsyneladende højst forskellige kunstnere, men ser man nærmere efter, synes der at være et slægtskab. Begge er de kunstnere, som trænger ind bag dagliglivets facade. Gunnar Saietz er den, der mest umiddelbart problemati- serer det moderne menneskes måde at håndtere tilværelsen på. Det fremgår at billedtitler som Hof-livsstil, Fitness-livsstil Zapper-livsstil og Forbruger-livsstil, en titel-direkthed, hvis sarkasme dog i billederne formildes af den særlige Saietz-humor. Gunnar Saietz er – uanset født i 1936 - en kunstner i næsten permanent udvikling.