Jens Chr. Jensen, født 1949 Se billeder
Udstillinger:
Kunstnernes sommerudstilling 1990, 94, 95
Kunstnernes Påskeudstilling 1991, 96
Kunstnernes efterårsudstilling 1995
Kunstnernes vinterudstilling 1994
Vestjyllandsudstillingen 1996, 97, 98 ,99, 2000, 01
Internationalt Papir Biennalen, Olufstrøm, Sverige
Herning Kommunes Forårsudstillinger
Jens Nielsen og Olivia Holm Museet (sammen med Zephyr)
Thyholm Kulturhus
Korsbrødregården, Nyborg
Kedelhuset, Herning
Phønixhuset, Ikast
Hanstholm Kunstbygning
Kulturgaragen, Herning
Kunst i Brande
Galleri Klingbjerg, Haderslev
Galleri Sahlshus
Gallerihuset, København
Tornio Statshus, Finland 1989, 1994
Shape, Belgien
Galleri Lærken, Holland
Galleri Vind
Galleri Provence 1997, 2002
Galleri Ulfborg
Galleri Sulegården
Gemsinghoved, Struer
Filosofgangen, Odense
Århus Musikhus
En Tansøgade-4-udstilling
Galleri 5 2000, 2002
Det ny Kastet, Thisted
Galleri Phyton 2000, 2002
Kunstnernes Hus Århus 1999
Udenrigsministeriet 2000
Meldorf Udstillingen, Tyskland
Banegården Aabenraa
Det danske Bibliotek, Flensborg
Kairos New Art Galleri, München 2000
Kunstbygningen Tistrup
Kongens Have Kbh. Skulpturbiennale
Museet Kralupy, Tjekkiet
Stokværket, Horsens
Frederikshavn kunstmuseum
Anders Draghes Gård, Nyborg
Rundetårn
Constantinborg
Sofienholm 2000
Holmstrand Norge 2000
Textil Forum, Herning 2001
Himmerlands Kunstmuseum 2001
Galleri M. Berlin 2001
Birkerød Kunstforening 2001
Galleri Gedok, Hamburg 2001
L’Aigle De Nice, Frankrig 2001
Galleri 5, Middelfart 2002
Heltborg Museum, Thy 2002
”Kronnprinzenkoog” Dittmarchen 2002
Galleri Lübech 2002
Gallerimessen Forum, København 2002
Skulpturudstilling Ølgod by 2002
Skulpturudstilling, Lerchenborg 2002
Aprilgruppen (gæst) , Grenå 2002
Skive kunstmuseum
House of Mid and North Denmark, Bruxelles
”Grande et Jeune d `aurjour`hui” 2003 Paris
Sak, Svendborg
Galleri Jacobsen Billund
Galleri Progres, Horsens
Skovhuset Værløse
Munkeruphus ”Flet i Dialog” 2003
Le Salon Exposa Luxembourg en 2003
Galerie Gerly, København 2004, 2007, 2009
Galerie Gerlys 25-års jubilæumsudstilling 2005
Legater.:
Ringkøbing Amts rejse- og studielegat,1992
Herning Kommunes Kunstlegat.
Richard og Valborg Tycos Kunstpris 2001
Medlem af.:
Billedkunstnernes forbund, BKF
Dansk Billedhuggersamfund
Kunstnersammenslutningen Vestjyllandsudstillingen (Tistrup)
Kunstnersammenslutningen Riimfaxe
Lokalhistorisk Egnsbogen f. Ikast 1998
Hrymfaxe No.2/1999
Thyholm Kunstforenings Jubilæumsskrift 2002
Ikast kommunes 125-års jubilæums bog
Jens Chr. Jensen og Gunnar Saietz i Galerie Gerly med livsstilsbilleder, skulpturer og assemblager.
Tilsyneladende to højst forskellige kunstnere, men ser man nærmere efter, synes der at være et slægtskab. Begge er de kunstnere, som trænger ind bag dagliglivets facade. Jens Chr. Jensens billedverden synes - omend på et dybere plan - lige- ledes at kunne betragtes som kommentarer til det moderne liv med sin rigt facetterede og mangfoldige billed- og skulptur- verden, bygget op over naturens materialer, ubearbejdede eller bearbejdede, omskabt til selvberoende værker med en ny identitet. Materialerne er for de flestes vedkommende brugte, ofte med spor at at være fundet i naturen, “objets trouvés”, som man kalder dem i kunsthistorien og især er kendt fra surrealismen. Udstillingen tæller 45 værker, meget forskellige i materialeforbrug, og derfor umiddelbart vanskelige at få hold på, men med stilhed og ro som et fællestræk, understreget af visse skulpturers tempel- eller pagodepræg og af andre værkers spor at forgængelighed. Måske kan man gå det skridt videre og samlet tale om en slags religiøsitet eller om et memento mori. Under ét synes man at kunne betragte de to ud- stillinger som en moralsk advarsel imod livets udvendighed eller “tidens ulidelige lethed”.N.H. Klausen, Kunstavisen nr. 2/07
Materiens kunstner
Jens Chr. Jensen hører til den lille særlige gruppe af skulptører, der arbejder i dybden med materialernes brug og ikke mindst genbrug. Hans skulpturer og relieffer er bygget op som assemblager af forskellige slags materialer, der bliver føjet sammen til en ny form for helhed, der skaber et særligt udtryk - et billede - som stadig flere i dag finder mystisk smukke. Det skyldes at vores æste- tiske opfattelse har flyttet sig så markant, at vi kan se skønheden i det opbrugte, det kasserede og det efterladte. Jens Chr. Jensen siger selv: "Min kærlighed til de materialer, som tid, vind og vejr har mærket, er nok for mig". Og anvendelsen er sket i respekt for det liv, som materialerne repræsenterer i sig selv. Et liv, der i hans kunstneriske proces så at sige bliver frigjort på en ny måde, og derved skaber tilstande af noget særligt og mystisk, som det kan være svært at få greb om. Jens Chr. Jensen siger selv, at denne "mystik, som ikke kan defineres, er det centrale og spændende, (og) at sproget her bliver magtesløst". Af Erik Meistrup, uddrag
------------------------------------------------------
Man står og kigger på en bunke træ, samlet i en smuk ring på gulvet, og så tænker man, ”Åh nej! Hvad skal det nu gøre godt for. Og hvad er nu lige meningen med det her?” Og det er præcis det, der er Jens Chr. Jensens ærinde. Han sparker til os, lige nu hvor vi er blevet lidt ugide-lige og dovne. Vi vil jo gerne have det hele serveret og helst i smukke farver. Han arbejder målrettet og visionært efter sine egne kunstneriske overvejelser om at tvinge kunsten ud i nye sammenhænge, hvor vi tvinges til at tage stilling, at se og opleve og anerkende kunst for selve essensen af samme – at rykke i grænserne for dine forventninger til den verden, der omgiver dig, at sparke døre ind til dine indre oplevelseslag, at bryde dine forventninger ned og give dig varsler om noget andet i livet. Det slipper Jens Chr. Jensen rigtig godt fra.
Han er hjemme i sine værker. Gennemtænkte, velkomponerede, altid efter en devise, ”less is more”, han er ikke nogen spradebasse i hverken farver eller ekspressive udladninger, snarere tværtom. Stram, stringent, diskret og alligevel pågående, insisterende og provokerende.
Jens Chr. Jensen irriterer, fordi han rammer dig der, hvor du ikke har lyst – i din magelighed – han rammer dig med sine fine gennemarbejdede værker og giver dig ”baghjul”, når du sukker efter et mere bekvemt sofastykke.
Det er godt, vi har Jens Chr. Jensen til at holde os vågne.
(Kilde: Kunsthistoriker Nina Bernth-Andersen, Kunstforeningens
Limfjordens 50-års Jubilæumskatalog).
Det skrev pressen og anmelderne:
Om maleri
”Maleren Jens Chr. Jensen er en kompliceret skønhedsdyrker og nok også lidt
af en perfektionist, der ved enkle virkemidler arbejder med billedudtrykkets
klarhed, og som absolut ikke vover sig ud, hvor han ikke kan bunde…
Også som kolorist holder Jens Chr. Jensen sig på sikker grund, men der er
både vilje og karakter i hans malemåde, hvor han udelukkende benytter
spartel.”
(Kilde: Bjarne Alsinger: anmeldelsen ”Ung kunst i pakhus”, Viborg Stifts Folkeblad, 1. oktober 1986)
”Jens Chr. Jensen, Ikast, anvender en morsom teknik i sin figuropbygning af NITTEDE FARVEPLADER på den liggende mand i de blå bukser og rød jakke. Ueffen heller ikke hans leg med rød FRÆK farve, der bringer uorden i et gærde eller med buede cementrør.”
(Kilde: Peter Eriksen: anmeldelsen ”Jysk Pyramide med løse striber”, Fyns Stiftstidende, 18. november 1988. Anmeldelse af kunstnergruppen PYRAMIDENs udstilling i Filosofgangen, Odense, 1988)
Om assemblager
”Jens Chr. Jensen har tre intet mindre end fantastiske collager med. Her kunne man måske også tale om skulpturer, eller eventuelt relieffer? Det er pigtråd fra krigens tid, der går ind i de gamle papirer. – En bog. Et udstoppet fuglehoved.”
(Kilde: Ulf Gudmundsen: anmeldelsen ”Sommersucces”, Vestkysten, 30. juni 1990. Anmeldelse af Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup, 1990)
”Jens Chr. Jensen går stærkt ind for det enkelte, og der er flere ting, hvor temaet går igen. En skulpturagtig tavleopsats, hvor man med mellemlæg oplever kontrast mellem det hårde og det bløde. I forskellige opsatser i tavlefacon. Sammensætningen af forskellige materialer har givet mange ting, således vådt papir i ”bolde”, omviklet med ståltråd, der gnaver sig ind i det våde papir så rustfarven herfra giver farverne.”
(Kilde: Ikast/Bording/Engesvang Avis, 1991. Omtale af kunstnergruppen PYRAMIDENs påskeudstilling med titlen ”Tavler”)
”(Udstillingen) Forår 92 er pæn. Fersk. Og den er ikke så lidt kedelig…Men om udstillingen gennemgående er blodfattig, lyser undtagelserne des mere. Ikke mindst Jens Chr. Jensen, Ikast, med sine seks ”assemblager” markerer sig. Stramme blandformer med sær spænding lokker nysgerrigheden frem.”
(Kilde: Herning Folkeblad, 11. april 1992. Anmeldelse af Herning Kommunes censurerede udstilling ”Forår 92”, 1992)
”Meget stærkt står et af de nye medlemmer, Jens Chr. Jensen, som dominerer med nytænkning i sine utraditionelle skulpturer. Han har sans for uanselige materialer, og man frydes over hans iderige genbrug. Hjulet af skiferstykker understreger skiferens lagdelte struktur, og man fascineres af spillet i materialet og den virkning, som den skrå vipning i hjulet giver. Også hans pagodelignende skulpturer er et studie værd. Læg mærke til, at det, der ser ud som brændt rødler er stablet avispapir, hvilket giver både en tyngde og en flosset blødhed. Et stort relief i rullede zinkstykker er ikke til at komme udenom. Igen må man undres over, hvor smukt, harmonisk og roligt kunstneren kan arrangere kasse-rede materialer. Det er en poetisk mosaik.”
(Kilde: Lone Will: ”Kunsten tager det store spring”, Jydske Vestkysten, 7. oktober 1997. Anmeldelse af Vestjyllandsudstillingen i Tistrup 97)
Mange har forsøgt at videreføre traditionen fra Vilhelm Lundstrøms papkassebilleder, Henry Heerups skraldemodeller og Robert Jacobsens dukker. Men sjældent med held. I blandformens skikkelse er der set talrige kunstneriske eksperimenter med forbrugersamfundets skrot. Men ofte er resultatet forblevet skrot. En af de få danske kunstnere, der formår at løfte blandformen ud over banaliteten, er Jens Chr. Jensen, Ikast. Han adskiller sig storslået fra mængden og har fornyet formen. Med et skarpt øje for naturens form- og farveskabende kræfter skaber han med en forfinet æstetisk sans assemblager, skulpturer og relieffer af de undseelige og oversete natur- og kulturtegn, som vi andre i vores hverdag har kasseret og smidt ud. I sine hverdagsikoner helliggør han det kasserede og giver det dets retmæssige evighedsværdi tilbage.”
(Kilde: Konrad Guldberg: ”Hverdagsikoner med forfinet æstetik”, KUNSTAVISEN, marts-april 1999)
”Jens Chr. Jensen søger ikke længe uden at finde. Og dét han finder: skrald og skrot af jern, træ, papir etc.; skruer eller binder han sammen til en klassisk velkendt, men indimellem fascinerende skraldekunst. Især de fornemt indrammede assemblager (en slags rumlige collager) er med deres symmetriske opbygning æstetiske, ofte på kanten af det nydelige. Skulpturerne er mere eventyrlige og spændende, fordi de appellerer til både kunstnerens fornemmelse for arkitektur og hans publikums erindringer om fjerne rejsemål (…) Det er arkitektonisk kunst, udført som poetisk genbrug.”
(Kilde: anmeldelsen ”Sirligt og eksotisk”, Politiken, 22. september 2000)
”Den kunstneriske proces Jens Chr. Jensen arbejder med – ved at sammenstille
ikke-værdifulde materialer til en ny værdifuld form – modsvares af den
kommunikative proces, som man som beskuer bliver draget ind i, når man for
sig selv forsøger at afdække formens og materialernes indbyggede fortælling
gennem en dialog med skulpturen.
