Censurerede udstillinger i udvalg:
Charlottenborgs Forårsudstilling 1980 (debut)
Kunstnernes Efterårsudstilling 1991-1993-1994-1997¨
Kunstnernes Påskeudstilling 1990-1991-1992-1993
Kunstnernes Sommerudstilling 1991-1993-1997
Kunstnernes Vinterudstilling 1991-1992-1993
Galleri 12 (Danmarks Radio) 1994-1996-1997
VK udstillingen (Holbæk) 1994-1995-1997
Gruppeudstillinger i udvalg:
VSK (Tønder Kunstmuseum) 1990-1991
Finimal X (Varmegalleriet kbh.) 1999
Fyns Kunsthus 1999-2000-2001-2002
Påskeudstillingen Brønderslev 2000.
Galerie Bram (Hobro) 2000, 2001, 2002, 2003
PRO Charlottenborg 2000 (Gæst)
Art Copenhagen, Forum 2000- 01- 02- 05-06-07-08 / Galerie Gerly
Art Kunstmesse Herning 2001-2002-2003-2005 / Galerie Gerly
Galerie Python (Kbh) 2000-2001-2002-2003
Galerie Pi 2001
16. Internationale Biennale of Humor and Satire in Art (Bulgarien) 2003
World Festival of Art on paper (Slovenien) 2002
Galerie Gerly (Kbh) Sommerudstilling 2003, 2004, 2005, 2006
Kulturspinderiet Silkeborg 2010
Separatudstillinger:
Varmegalleriet 1998
Fyns Kunsthus 1998-1999-2000-2001-2002
Galerie Pi 1999-2001
Galleri Rasmus (Odense) 2001
Galerie Gerly (Kbh.) 2004-2006-2011
Kunstforeninger:
Har udstillet i kunstforeninger over hele landet, ingen glemt og kun en enkelt nævnt.
Udenrigsministeriet Kunstforening København 2008. Hvorfor så den skal nævnes. Det er fordi, det er den eneste gang, jeg har opnået at få skriftlige klager over mine "klatterier".
Særudgivelser:
PC-Spillet "JJ Memory" Billederne udstillet Charlottenborg PRO
Aidsfondets 2003 Kalender
Portrætudsendelse DK4 v/Ole Lindboe
Litteratur:
"Dansk Kunst"
"Jens Jalling for Dummies"
"Den store Glemmebog"
Medlem af Billedkunstnernes Forbund
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
”Galskab i meningen”
Ulf Gudmundsen – Fanø 2004
Jens Jalling – en surreel satiriker
Det går så hurtigt. Faktisk er det temmelig længe siden, Jens Jalling slog igennem som kunstner, men det føles, som var det forgårs. Straks han kom på banen, indså man, at her var en spøjs ener med original farveholdning, humor og sans for surrealismen. Siden har ingen været i tvivl, når de stod over for et værk af Jens J.
Den sikkerhed, der prægede gennembrudsbillederne, var kommet for at blive, men det betyder ikke, at kunstneren er stagneret i sin udvikling. Det er gået fremad hen imod den finurlige satire.
Ville man tidligere, uden at ryste på hånden, rubricere kunstneren som en surrealist i tidens tegn, så må det, her og nu erkendes, at denne maler afgjort også har andet at byde på. – Der er noget tegneserieagtigt, pop-art beslægtet i hans univers, som er fyldt med mange gåder, og altid lanceres med en næsten øretæveindbydende nidkærhed. Hos Jens Jalling er der ikke mening i galskaben, men galskab i meningen. Og meningen er den, at der reelt ingen mening er! Det eneste sikre er, at alting forsvinder, men før det sker, er det tilladt at motionere latter- musklerne.
Vi udfordres af de sære figurer, den genkendelige Netto-hund og de rablende, men altid præcist udførte kompositioner, samt en kolorit, der ligesom alt det øvrige, så helt og aldeles er Jallings egen. Det er imponerende, at kunstneren er så gennemført anderledes. Og det er bemærkelsesværdigt, at han har kunnet klare sig så godt i den hjemlige andegård. Var han ikke blevet maler, ville han med garanti være slået igennem som digter. Det antydes bl.a. af billedtitlerne og de eventyr, der er på hvert eneste lærred.
Jens Jalling er en fastholder. Han er i den grad sig selv i sin kunst, at der aldrig bliver slinger i valsen. Det er derfor naturligt, at han kan lide at arbejde i/med serier. En billedsuite lader sig beskue fra en ende af, men det gør ikke det mindste, hvis man trækker et enkelt maleri ud og hjem over sofaen.
Som surreel satiriker regner Jens J. næppe med at forandre verden tilbundsgående. Men han får os til at standse op, og når vi har grinet af, kan det ske, at vi strejfes af et skud vemod, som eventuelt kan mane til eftertanke. I disse H.C.Andersen-tider er det rimeligt at se på Jallings billeder som eventyr, fortalt for børn, men beregnet for voksne. Med højt humør præsenteres de mest bizarre påfund. Dali’ansk nøjagtighed gør det muligt straks at se hvad der foregår, uden man helt fatter, hvad er sker. Det er kort sagt kunst, som det meget ofte er uhyre vanske- ligt, at blive færdig med…
"Strøm på Musen"
Af Ulf Gudmundsen, Fanø 1999
Jens Jalling er - heldigvis - ikke helt almindelig. Var han det, ville han nemlig for længst være kuldsejlet med sine egenartede kunstneriske projekter. Maleren opererer i det surreelle minefelt, men han er ikke en af de utallige eftersnakkere. Det er lykkedes ham at komme over- bevisende selvstændigt til udtryk. En dybt original billedverden, hvor surrealismen mødes med pop-art og underfundig naivisme. Det er malerier med både humor og vemod. Koloristisk er kunstneren også noget for sig selv. Farveskalaen har med årene ændret sig, fra det relativt doucede til det mere klare, men altid gennemført Jalling’sk. Det oprindelige udgangspunkt var vistnok Delacroix’s palet. Det er ikke svært at få Jens J. til at udtale sig om denne imposante franskmand eller andre store mestre. Han har nemlig studeret kunsthistorie engang. Det har været med- virkende til, at der ubesværet kan skabes charmerende forbindelse fra f.eks Nicolai Abildgaard og Wilhelm Freddie til kunstnerens egne værker.
Som anmelder ser man adskilligt. Nuvel, der er skriverkarle, som selv kan vælge, men der, hvor jeg tjente hyren, forventedes det, at kugle- pennen kom i sving, også når en sød husmor med aftenskole-tække udstillede i et beskedent pengeinstitut. Det var fair nok, og sandsyn- ligvis medvirkende til at øjnene aldrig faldt helt til ro - og at der kun sjældent var tvivl, når man i heldige øjeblikke blev konfronteret med det decideret ekstraordinære. En sådan konfrontation fandt sted på en af de hjemlige statsanerkendte censurerede udstillinger for en halv snes år siden. Glemmer aldrig det første møde med Jens Jallings værker. Denne forunderlige surrealisme, nok i gæld til det forgangne, men allerede på det tidspunkt sprudlende af veloplagt fornyelse. Farvernes magi. Maleri med talrige under- og overtoner. Overbevisende vidnesbyrd om, at mysteriet er sjælens bolig. Kunst der præsenterede gåder uden løsning - og det på en nærmest tegnserieagtig troskyldig måde. Charmerende og foruroligende. Hvad kunne man forlange mere?.
Vis mig dine billeder, og jeg skal sige dig hvem du er. Så meget var sikkert: Jalling var ikke en hård hund, der blot halsede ad de traditionelle stier. Nej her var et menneske fuld af forundring - en forundring og en bluesagtig humor.
De selvopfundne figurer udfolder sig frimodigt i Jallings personlige univers med bolchepigen i hyggebelysning, den elektriske mus - JA LAD OS FÅ STRØM PÅ MUSEN! - sphinxen, sypigen og koder, der han blive til serier med udgangspunkt i den klassiske kunst. Det kan ende i en intellektuel selskabsleg for folk, der kan deres kunstleksikon udenad, men det kan også være direkte appellerende til den komplet forudsæt- ningsløse.
Jens Jalling er maleren, der kan skabe glæde og forurolige på samme tid. Hans tryghed er ikke for fastholdere. Latteren runger i spejlkabi- nettet, men hvor længe? En kunstner, der er hyleskæg og dødsens farlig. Sygeplejesex og blandede bolcher. Filosofi og nostalgi. Drøm og virkelighed. Men hvad er den egentlige virkelighed?
