Se den imponerende fortegnelse over Kunstkredsens årlige arrangementer siden 1983

Se referater:  1996     1997    1998     1999     2000    2001     2002     2003    2004   2005    2006    2007    2008

Se medlemsliste:   2003      2004    2005     2006     2007     2008

 

Opdateret 24. marts 2008

 

Bilag til Referat af Kunstkredsen Generalforsamling - Jytte Loehrs beretning:

Mandag aften den 6. december var der stort fremmøde af kunstkredsens medlemmer for at være med til den spændende lodtrækning og for at høre om mine meritter som maler. Traditionen tro i bestyrelsen er det for det meste mig, der laver referat af mødet, men det falder mig lidt svært sådan at referere mig selv "på scenen" - - så jeg vil i stedet fortælle jer en historie, som jeg glemte at få med i aftes, da jeg talte om fresko

For 6-7 år siden omkring påsketid fik jeg den tanke, at det kunne være en udfordring at male Kristus - - et motiv, der jo er blevet gengivet ikke så få gange før, men som jeg aldrig havde prøvet at tage livtag med - så jeg gik i gang. Det var dog med en lidt genert tilgang at jeg lod penslen løbe, men noget kom der da ud af det, dog på ingen måde tilfredsstillende. Jeg lod billedet hvile - - til året efter ved påsketid, hvor jeg igen var i denne stemning - og tog fat igen. Sådan fortsatte det påske efter påske - - og billedet blev mig ikke tilpas.  Der er jo det vanskelige ved et Kristus-billede, at man skal forbinde det med noget alvorligt og store spørgsmål, man kommer ind på med sig selv, og her mærkede jeg virkelig sværhedsgraden i det, jeg havde givet mig i kast med, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle få løst opgaven.

Et årstid senere søgte jeg ind på fresko-skolen i Firenze, som jeg havde hørt skulle være den bedste i Europa. Det var interessant at lære fresko-teknikken og en meget anderledes proces end at male, og jeg var virkelig kommet på skolebænken både rent teknisk og sprogligt, da det hele jo foregik på italiensk. Så i weekenden havde jeg behov for at lave noget, jeg kendte til. I landsbyen lidt uden for Firenze, hvor skolen lå, fandt jeg frem til en oliven-bonde og hans gård, og jeg fik jeg en aftale med ham om at stå under et halvtag på gården og male. Jeg indrettede et atelier med det fornødne og gik i weekenderne i gang med det ene lærred efter det andet - - ganske fri for krav og anden præstation. Et af billederne startede med et lam og en lyserød stol - - ovenpå lammets ryg stod en påfugl, og jeg forestillede mig, at de var optrædende og kaldte dem for "ekvilibristerne". Jeg maler jo i uendelige tider på billederne - og det skete så også med dette billede, som jeg havde ufærdigt med hjem til Danmark, da skoleforløbet var slut.

Da jeg meget gerne ville have dette billede med på en udstilling, koncentrerede jeg mig virkelig om at få den balance og styrke frem i billedet, som jeg ønskede. Undervejs forsvandt lammet lidt og den lyserøde stol, der kom flere farver og former på, og en udstilling nærmede sig og billedet skulle være færdigt.  En morgen, jeg skulle til at gå i gang med det og tændte for radioen. Den første sætning, jeg hørte var: ”..............påfuglen er  et symbol for Jesu Kristi opstandelse...........” - - YEEESS - tænkte jeg - -  selvfølgelig - - det er jo SÅDAN jeg maler og skal male - - det er sådan mit udtryk er. Jeg skal ikke male  Kristus-figuren figurativt, der hænger dér trist på korset. Og så blev billedet færdigt! - - Og solgt - - og også anvendt som forside-billede på en bog om Rudolph Steiner.  - - Med denne lille historie fra det virkelige liv,  vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!  

Jytte Loehr