REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN DEN 6. DECEMBER 2004
Den stort fremmødte medlemsskare blev budt velkommen af en distræt for- mand, som fremlagde den til dags dato mest forvirrede rapport over året, der gik. Forhåbentligt opfattede tilhørerne, at det var gået godt, for det var det, og galleriet er aktivt både udadtil og indadtil. Sekretæren Kirsten Lunge måtte for- lade generalforsamlingen på grund af febril influenza, så det forøgede forvir- ringen. Dog holdt kassereren hovedet koldt og gennemgik regnskabet i ro og orden. Regnskabet godkendtes og genvalgt blev kassereren Erik Wibrand og bestyrelsesmedlem Joachim Bang med applaus. Derefter gik vi over til lod- trækningen og fik en lykkens gudinde udpeget fra første række (Annelise Binding).
Der blev i alt udtrukket 26 præmier bestående af indkøbsbeviser. De heldige vindere blev:
1. Præmie kr. 4.000: Jill Jensen (267)
25 x kr. 1.500: Joachim Bang (13), Christoffersen/Refshauge (23), Inge-Lise Petersen (24), Bent Petersen, North Magazine (25), Frode Galsbøl (26), Jørgen Holst-Christensen (27), Dorrit Lakjær Meyer (32), Henrik Flügel (69), Nina og Jørgen Haldor Hansen (75), Bent Jørgensen (78), Erling Linde (80), Hans Sattrup (86), Dean Hayduk (98), Pia Petersen (102), Koch Hair Cut (159), Gisela Gjedde (164), Aase og Ronnie Engström (165), Jonna og Claus Horn (166), Tandlægecentret Svanen (170), Henrik Backtemann Larsen (179), Hanne og Jens Frobenius (186), Jytte Loehr (188), Birthe Borremose (219), Marianne Møller Pedersen (238), Zenia Samson og Knud Andreasen (269).
De vindere, der ikke var til stede, har kunnet glæde sig over en ”julegave- hilsen” fra Gerly.
Så kom ryge- og gløggpausen og 10 minutter senere samledes den store flok igen skulder ved skulder på første sal, og formanden blev nu til Jytte Loehr, aftenens kulturelle indslag. Hun indledte med at præsentere et udvalg af sine arbejder, der hver især præsenterede de forskellige medier, hun arbejder i - maleri, portræt, fresko og ikon. Udfra disse objekter startede hun sin odyssé af oplevelser, genfortalt muntert og fængslende. Vi har dog modtaget efterfølgende endnu en historie fra hendes sande liv, og den kommer med som bilag til referatet! Og derudover kan man på galleriets hjemmeside se billedet, Jytte Loehr fortæller om. Værsgo' at kigge her. God fornøjelse.
På vedlagte girokort kan man for den beskedne sum af kr. 150 forny sit med- lemskab for 2005 - året hvor galleriet fylder 25 år - og udover at være med i lod- trækningen vil man blive holdt orienteret om udstillinger i galleriet.
Medlemskabet kan jo som bekendt også bruges som gaveidé, eller man kan selv tegne flere medlemskaber.
Glædelig jul - godt nytår og på gensyn i 2005
Pbv /f. Kirsten Lunge
Gerly Jørgensen
Bilag til Referat af Kunstkredsen Generalforsamling - Jytte Loehrs beretning:
Mandag aften den 6. december var der stort fremmøde af kunstkredsens medlemmer for at være med til den spændende lodtrækning og for at høre om mine meritter som maler. Traditionen tro i bestyrelsen er det for det meste mig, der laver referat af mødet, men det falder mig lidt svært sådan at referere mig selv "på scenen" - - så jeg vil i stedet fortælle jer en historie, som jeg glemte at få med i aftes, da jeg talte om fresko
For 6-7 år siden omkring påsketid fik jeg den tanke, at det kunne være en udfordring at male Kristus - - et motiv, der jo er blevet gengivet ikke så få gange før, men som jeg aldrig havde prøvet at tage livtag med - så jeg gik i gang. Det var dog med en lidt genert tilgang at jeg lod penslen løbe, men noget kom der da ud af det, dog på ingen måde tilfredsstillende. Jeg lod billedet hvile - - til året efter ved påsketid, hvor jeg igen var i denne stemning - og tog fat igen. Sådan fortsatte det påske efter påske - - og billedet blev mig ikke tilpas. Der er jo det vanskelige ved et Kristus-billede, at man skal forbinde det med noget alvorligt og store spørgsmål, man kommer ind på med sig selv, og her mærkede jeg virkelig sværhedsgraden i det, jeg havde givet mig i kast med, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle få løst opgaven.
Et årstid senere søgte jeg ind på fresko-skolen i Firenze, som jeg havde hørt skulle være den bedste i Europa. Det var interessant at lære fresko-teknikken og en meget anderledes proces end at male, og jeg var virkelig kommet på skolebænken både rent teknisk og sprogligt, da det hele jo foregik på italiensk. Så i weekenden havde jeg behov for at lave noget, jeg kendte til. I landsbyen lidt uden for Firenze, hvor skolen lå, fandt jeg frem til en oliven-bonde og hans gård, og jeg fik jeg en aftale med ham om at stå under et halvtag på gården og male. Jeg indrettede et atelier med det fornødne og gik i weekenderne i gang med det ene lærred efter det andet - - ganske fri for krav og anden præstation. Et af billederne startede med et lam og en lyserød stol - - ovenpå lammets ryg stod en påfugl, og jeg forestillede mig, at de var optrædende og kaldte dem for "ekvilibristerne". Jeg maler jo i uendelige tider på billederne - og det skete så også med dette billede, som jeg havde ufærdigt med hjem til Danmark, da skoleforløbet var slut.
Da jeg meget gerne ville have dette billede med på en udstilling, koncentrerede jeg mig virkelig om at få den balance og styrke frem i billedet, som jeg ønskede. Undervejs forsvandt lammet lidt og den lyserøde stol, der kom flere farver og former på, og en udstilling nærmede sig og billedet skulle være færdigt. En morgen, jeg skulle til at gå i gang med det og tændte for radioen. Den første sætning, jeg hørte var: ”..............påfuglen er et symbol for Jesu Kristi opstandelse...........” - - YEEESS - tænkte jeg - - selvfølgelig - - det er jo SÅDAN jeg maler og skal male - - det er sådan mit udtryk er. Jeg skal ikke male Kristus-figuren figurativt, der hænger dér trist på korset. Og så blev billedet færdigt! - - Og solgt - - og også anvendt som forside-billede på en bog om Rudolph Steiner. - - Med denne lille historie fra det virkelige liv, vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!
Jytte Loehr
Vi er atter klar til at byde velkommen



Glade og forventningsfulde medlemmer
Jytte Loehr og Gerly