Grethe Tranberg - billeder

Koloristen Grethe Tranberg - et billedunivers fuldt af spændende detaljer - Af Birgitte Ramskov - Kunstavisen nr. 5/2007

Hvis man vil have en virkelig god indføring i maleren Grethe Tranbergs billedunivers er Galerie Gerlys udstilling med hende lige nu en rigtig god anledning til at fordybe sig. Samtlige vægmetre er fyldt med hendes akrylmalerier - over 50 stk. - de mindste er bare 15x15 cm og de største l00x130 cm.

Ikke et eneste billede skal ses som rent abstrakt, og et mylder af små tydelige fugle, dyr og menneskeskikkelser dukker frem i billed- fladen. Det er dragende, at de forskellige genkendelige figurer næsten er vævet ind i billedfladens fantasilandskaber. Stofligheden og farver- ne er meget vigtige, kulørerne går fra de dybeste til meget lyse. På én gang er der middelalderreferencer til de gotiske altertavlers fine detal- jerigdom og frihed fra en egentlig naturalisme, og samtidig føles billederne sært nutidige. Det er et mystisk univers, måske en slags Edens Have, undertiden med foruroligende undertoner.

I det dejlige værk “Natsværrneri" (kat. nr. 2) ses en flok menneskeskikkelser øverst i billedet, som kan få tanken frem om den udvalgte eller frelste flok inden indgangen til Paradiset. Ellers ses andre små flokke af mennesker og fugle, og i det rislende vand rider et par mennesker på store fisk. Billedet adskiller sig fra næsten alle de andre ved, at den røde kulør er brugt så ødselt.

Hvide heste eller enhjørninge dukker op overalt i billederne og får mig til at tænke på Chagall. Som bekendt brugte en anden russer, Kandinsky, som en af de første i det 20. århundrede, også middelalderens billedsprog som afsæt til et moderne maleri. Titlen “Om det åndelige i kunsten”, som hans berømte bog hedder, kunne fint beskrive noget at det, der er på færde i Grethe Tranbergs værk. Men her hos hende er de genkendelige elementer igen meget vigtige.

___________________________________________________________________________________________________________________

Når man som Grethe Tranberg i mange år har bevæget sig i et esoterisk landskab befolket med mange rigt facetterede fremstillingsformer, er det naturligt, at der hen ad vejen sker en vis forskydning i billedopfattelsen.

Selvom man kan sige, at Grethe har været meget trofast overfor sit billedsprog, må man alligevel glædes over, at hun samtidig har forstået fornyelsens svære kunst og med den vigtige kærne (som betinger særpræget) bevaret.

For de som har fulgt hende, er det ikke nødvendigt med lange beskrivelser og forklaringer. Vi ved jo, at det startede i søndagsskolen, lige- som at vi ved, hun engang var på den side af middelhavet, som tilhører Afrika, og at hun har været i Rom.

Ligeledes ved vi, at hun ikke tegner, men maler alle sine figurer og landskaber frem af det malerikaos, der opstår, når man starter spontant og med den indre tavle helt renvasket

Grethe Tranberg er gennem de senere år blevet så indarbejdet med sit stof, at hun er blevet hende med panoramaer, religion, og Middel- havet, og en masse fortælling om noget, der er ligetil og alligevel mærkeligt.

Værkerne afdækker mange lag i såvel Grethes bevidsthed som i maleriet, hvor hun har indkredset sine farver fra det stærke kulørte over mørke klange til en lys og rig kolorit.

Pressen skrev

Opdateret 17. december 2011

Hit Counter