OLE TONSGAARD, født 1967
Så lykkedes det endeligt at kunne præsentere tre spritnye malerier:
Set af Jane Bünemann, Hjørring:
Billedkunst kan undertiden være så højtideligt, at det bliver vildt kedeligt. Men ikke de billeder, Ole Tonsgaard maler. Ole Tonsgaard maler mennesker, så det bliver underholdende at se på. Men samtidig kalder de på en fortolkning af det, vi ser. Og man skal selv have lov at for- tolke, for hos kunstneren er der ikke så megen hjælp at hente.
- Jeg kan slet ikke lide, at jeg skal lave en historie til hvert billede, selv om jeg er klar over, at jeg kan præge opfattelsen ved at give billederne titler, forklarer Ole Tonsgaard. Der er masser af små hverdagshistorier. De handler blandt andet om parforhold, tidsfordriv, salmonellakyllinger og kondiløb. Her er konen, der jager ægtemanden ud for at slå græs, typerne fra de århusianske cafeer, der ser ud, som om de keder sig, og her er tv-elskeren og folk, der efter en tur i Netto venter på bussen. Inspirationen henter Ole Tonsgaard lige ude på gaden hjemme i Århus. Han elsker at kigge på de mange typer, der vandrer forbi.
Menneskene på billederne har sjældent tøj på. Og de er meget fede. Men Ole Tonsgaard understreger, at det bestemt ikke er for at slå over- vægtige oven i hovedet:
- Det er bare ren malermæssigt bedst med nogle gode former. Det er bestemt ikke for at støde nogen. Men nogle af malerierne er provo- kerende.
CENSUREREDE UDSTILLINGER:
Galleri 12, En Censureret Udstilling for TV DR1 1995, 96
Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie 1995
Kunstnernes Påskeudstilling 1996
SEPARATUDSTILLINGER:
Galerie Gerly 1998, 2000, 2002, 2004
Galleri Torso 1999
Galerie Racines & L'oeil, Bruxelles 2002
DIVERSE GRUPPEUDSTILLINGER:
Gallerihuset, Kbh. 1995, 1996, 1997
Art Kunstmesse Herning/Galerie Gerly 1999, 2000, 2001
Art Copenhagen, Forum/Galerie Gerly 1999, 2000, 2001
Galerie Bram, Hobro 2000, 2004, 2005
Galleri Luna 2002
ØVRIGE:
Kunstnerportræt Galleri 11, DR1 & DR2 1997
Kunstnerportræt DR P4, 2000

Hip Hip Hurra - Malerier til Gerlys 25 års jubilæumsudstilling 7. oktober til 2. november 2005 alle tre solgt
SKØRE IDEER I TO ETAGER
Århus-maleren Ole Tonsgaards maleriske gennembrud i København.
KUNST ***** Set af Alex Steen / Ekstra Bladet 24.08.1998
Selv kalder den 31-årige billedkunstner Ole Tonsgaard sine malerier for ‘skøre ideer’. I virkeligheden er det en slags portrætter af de århusianere, der hver dag passerer forbi hans atelier-vindue i Klostergade.
Her sidder han ofte i dagevis med sin blok og tegner de mest karakteristiske fysiognomier af dem, der dukker op på fortovet udenfor. Senere maler han dem, og var de ikke groteske i forvejen, så bliver de det nu. Han elsker nemlig at overdrive deres karaktertræk og sætte dem ind i små hverdags- og fantasiforløb, der på en måde er en fortsættelse af den klassiske, tit meget forvirrede Århus-historie.
Tonsgaard er den fødte provokatør. Når han ikke bliver lynchet af de lokale, er det fordi han overdriver så meget, at ingen af ‘de optrædende’ er i stand til at genkende sig selv.
Til den 9. september kan man se resultaterne af hans ‘vindueskiggerier’, indefra og ud, i Galenie Genly, hvor udstillingens bedste billede er ‘Skødehund’. Her skildrer han en fedladen herre, siddende i malerens egen gul-grønne sofa med en lille arrig og øretæveindbydende rød terrier på knæet. Hunden er en erindring fra de unge år, hvor Tonsgaard selv havde en, han aldrig har glemt. Hunden går igen i flere billeder, men så i andre farver.
Ole Tonsgaards debut fandt sted på tv-skærmen, da han i 1995 slap gennem nåle- øjet på DR-TV’s censurudstilling ‘DR-12’. Siden har han også været på KE (Den Frie), men Gerly-udstillingen er hans største og mest overbevisende, ja, faktisk et gennembrud, som lover mere. Udstillingen er to etager med sjove historier, i alt 20 malerier. Med er f.eks. også et maleri, han kalder ”Plæneridt”, hvor man på for- rygende vis ser, hvordan husfruen/ kællingen pisker den stakkels ægtemand rundt med plæneklipperen. Det ligner et hæsblæsende derby. Ovenpå hænger hans store maleri fra svømmehallen, hvor familien er i høj søgang og ved at drukne. Alt er malet med koloristisk talent og stor friskhed, her og der med detaljer, der er meget surreelle og dobbelttydige.
Maleren Ole Tonsgaards univers er, med menneskets underfundige skyggesider i centrum, dejligt nærværende og farverigt. Grimme, anderledes og groteske væsener er genstand for både fascination og inspiration i Tonsgaards malerier. "Det er ufatteligt kedeligt at betragte smukke mennesker. Der er ingen steder for øjnene at hvile og fantasere ud fra." Hans malerier er også grotesk-humoristiske og efterlader altid beskueren med et smil om munden. Tonsgaards fantasiverden rummer utallige skæve vinkler på mange væsentlige emner.