Tilbage til Galerie Gerlys forside   E-mail til Galerie Gerly

Referat af Kunstkredsens generalforsamlingen den 30. november 1998 i Galerie Gerly

 

Med sædvanlig dirrende og servile smil bød bestyrelsen de mange fremmødte hjerteligt velkommen til dette årlige spændingens træf.  I år var det, som formanden stammende kom ind på, 15 år siden, at kunstkredsen blev dannet af æresmedlem Tom Jørgensen, som døde i år. 

 

Kassereren fortalte om kunstkredsarrangementerne gennem årene, som, når man ser tilbage på dem, alle hver især har haft kvalitet og været et inspirerende møde på generalforsamlingerne.  Det blev ligeledes fremført, at bestyrelsen havde besluttet at hæve beløbene på udlodningerne til  kr. 4.000 for 1. præmien og kr. 1.500 for hver af de øvrige lodder.  Det blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen. 

 

Og så startede sæsonens udlodning.  Numrene blev fikst hevet op af en lydløs stofpose, som Kurt Grahndin havde doneret foreningen. Og så var der GLØGG til!

 

Efter pausen kom så en veloplagt Henrik H. Lund på scenen, og han fortalte levende om sin barndoms fortrædeligheder med en excentrisk og festlig far, der var helt til gale streger - og vittighederne fløj i luften sammen med sang og musik.  Vi fik alle rørt grinemusklerne godt og grundigt.  Og sådan vil vi gå ind i det nye år!

 

Godt Nytår og på gensyn i 1999.

 

P.b.v. 

Jytte Loehr, formand

 

 

 

Hit Counter

Se den imponerende fortegnelse over Kunstkredsens årlige arrangementer siden 1983

Se referater:  1996     1997    1998     1999     2000    2001     2002     2003    2004   2005    2006    2007    2008

Se medlemsliste:   2003      2004    2005     2006     2007     2008

 

Opdateret 24. marts 2008

 

Kunstkredsen omkring Galerie Gerly