E-mail til Galerie Gerly

 

Tilbage til Galerie Gerlys forside

 

Kunstkredsen omkring Galerie Gerly

Referat af generalforsamlingen den 29. november 1999 i Galerie Gerly.

 

Vinterens nære kulturelle begivenhed - her er varme, sjæl og en mase spænding - årets første julegløgg, årets første ønskes glædelig jul, årets første julegave: et indkøbsbevis til køb af god kunst i galleriet - se det er ingen dårlig gave.

 

Freddie Sørensen bød velkommen.  Til trods for ihærdige forsøg med diverse hjælpemidler lykkedes det ham ikke at ligne vores formand Jytte Loehr, hvis  tilstedeværelse vi måtte undvære i år, men hendes ånd hvilede over forsamlingen, og hun havde fra Firenze sendt os en engel til at spille for os.  Til gengæld lignede han en kasserer da han hurtigt og præcist gennemgik foreningens regnskab.  Derefter skulle der vælges ny sekretær, idet Kurt Grahndin ikke ønskede at genopstille. Kirsten Lunge blev valgt med stor applaus, og det viste sig, at hun kunne bestride hvervet som Lykkens Gudinde med bravur

 

Året 1999 var noget særligt, nemlig det år, hvor hele "generalforsamlingen" tog på udflugt til den nærliggende Vartov kirke. Her holdt kirkens præst, den eminente fortæller Torben Damsholt, os tryllebundet med sin viden om kirkens historie, som jo også er en del af Københavns historie.  Aldeles fascinerende. Korsang, den smukkeste vellyd, rummet blev fyldt og vi nærmest svævede. Det var en lyst, en oplevelse af de store.  Vartov Kor skal have stor tak for denne oplevelse.

 

Kunstkredsen fører mange gode ting med sig.

 

På vedlagte girokort kan man forny sit medlemskab for den ringe sum af kr. 150, og udover at være med til lodtrækningen kan man med dette medlemskab løbende holde sig orienteret om udstillinger i galleriet.

 

Medlemskabet kan jo som bekendt også bruges som en gaveidé, eller man kan selv tegne flere medlemskaber!

 

Godt Nytår og på gensyn i år 2000.

P.b.v.

Freddie K. Sørensen, kasserer

 

Hit Counter

 

 

Se den imponerende fortegnelse over Kunstkredsens årlige arrangementer siden 1983

Se referater:  1996     1997    1998     1999     2000    2001     2002     2003    2004   2005    2006    2007    2008

Se medlemsliste:   2003      2004    2005     2006     2007     2008

 

Opdateret 24. marts 2008